BLÅBÆR MUFFIN

Den anden dag fulgtes jeg med min yngste datter på 8 år. Hun havde fået en lækker muffin med blåbær. Det skulle blive en sand himmerigsmundfuld, som hun forventningsfuld satte tænderne i. Jeg kunne straks se på hendes øjne, at fuglene sang kraftigere og vintergæk og erantis voksede en centimeter, for forventningerne blev i den grad indfriet. Foråret sprang simpelthen ud inden i hende.

For mig var øjeblikket formodentlig lige så fantastisk, som det var for hende. Der var bare to forskellige årsager til glæden. For hende var det nydelsen af at sætte tænderne i den lækre blåbærmuffin, og for mig var det selvfølgelig glæden over at se hende nyde blåbær og forår.
Det fik hende til at åbne munden for at fortælle om den skønne oplevelse. Og sikke en mund hun havde fået som ekstra gevinst. Blå af bær. Sikke et syn. Det fik vi meget sjov ud af at tale om. Hun havde fået blåbærmund. Kunne man ha' blåbærøjne? Og hvor hurtigt kan du sige blåbærblå? Hov...det lød jo godt. Hvad med: 'hendes øjne blev blåbærblå'? Hvor hurtigt kunne man sige det? Det lød endnu bedre. Det måtte der laves en sang om.

Og sangen er netop blevet færdig for en time siden, her på den langfredag. I min barndom var alt lukket. Senere da jeg begyndte at spille jobs, måtte man først spille efter midnat. Og biograferne var lukkede. Sådan er det ikke længere. Selvom det er årets mest hellige dag.

Her får du sangen, som er så ny, at blækket end ikke er helt tørt. Så watch out hvis du sætter en finger på. Den er så ny, at jeg endnu ikke har indspillet den, så det er med en vis risiko at offentliggøre den her. Dels er den ikke prøvet af, så der kan være fejl i den, dels kan du jo stjæle den. Nu ved jeg imidlertid at du er et regelret og retskaffent menneske, som aldrig ville kunne finde på den slags. Så jeg løber risikoen.

Musikken under teksten, som du må høre en anden gang blev til i et sommerhus ved Ebeltoft for 2-3 år siden i en periode, hvor jeg spillede meget fingerspil på guitaren. Så på computeren ligger der 5-6 ideer med udgangspunkt i g-strengen som alle er fjerne fætre og kusiner til Paul McCartneys sang 'Blackbird' som er blevet til på samme måde. Der er dog ingen ligheder.

Jeg indspillede et par guitarspor og var så ved at indspille noget bas, da jeg begyndte at spille melodi på bassen. Det lød godt, så det er på bassen melodien er blevet til. Det er utraditionelt. Og på den måde blev der sendt endnu en skjult hilsen til Sir Paul. Han var nemlig banebrydende mht. basspil og navnlig melodiøst basspil. 'Skjult' fordi bassen har måttet vige til fordel for vokalen, da en bas ikke rigtigt kan formidle en tekst, som tager sit udspring i en blåbær muffin.

BLÅBÆRBLÅ
Hun vented' på ham i porten
samme tid hver eneste dag
hun ku' mærke sit hjerte slå
hurtigt var han væk igen

hendes øjne blev blåbærblå
hver gang hun så ham komme og gå
hun talte hvert et blåt sekund
resten af dagen gjorde ondt

et flygtigt glimt et kort øjeblik
syv skridt og så var han væk

hendes øjne blev...

årene er gået med tiden
hun tænker stadig på ham

hendes øjne blir blåbærblå
selv efter alle de år
når timen blir mørkeblå
resten af dagen gør stadig ondt

hendes øjne blev...