Disse skønne hvide flader, hvor man frit kan lade ordene danse henover indbyder til noget skriveri. Flader har vi jo ellers haft nok af her i Danmark de sidste 3 måneder. En ægte vinter så lang og hvid at selv børn er begyndt at sige 'åhh nej ikke mere sne' hver gang himlen drysser sit hvide støv.

Støv er der også på Jakob Bros nye album 'Balladeering', som jeg lige har opdaget for et par uger siden. Men det er ikke gammelt tørt støv og allergi fremkaldende støv, men drømmeagtigt tryllestøv af den slags Klokkeblomst strør ud over os inden vi forsvinder ind i parallelle verdener. Et jazzalbum kan man vel kalde det, men det er ikke bare jazzmusik, det er melodisk og smukt. Højt-til-loftet agtigt. Meget gennemsigtigt, klart og dragende. Dertil en dejlig dokumentarfilm om indspilningerne i Avatar studiet i New York - det gamle Power Station studie. Gamle drenge som Paul Motian og Lee Konitz. Skønt at lytte til dem. 80 årige Konitz og en lige ledes bedaget Motian, som begge spiller som guder, men som er herligt beskidte i munden: 'just fuck around' som Lee K siger, da den flinke og glade danske Bro forsøger at forklare ham, at han kan improvisere rundt omkring temaet.

Sjældent har jeg hørt musik så helstøbt og homogent.

Nu fordriver jeg jo ventetiden til vores eget album kommer på gaden i maj måned med at blogge om andres musik. NAKED FISH 'PÅ DANSK' er på vej, og det er selvfølgelig vores egen musik, jeg vil skrive om. Men hvorfor ikke fortælle lidt om andet musik også. Vi er vel ikke kostforagtere!!!

Josh Rouse albummet EL TURISTA har jeg også lyttet meget til den sidste uge. En amerikaner som er bosat i Valencia i skønne España forbinder USA, Spanien og Cuba med Brasilien. Som en ung fætter til Paul Simon i tiden omkring 'Graceland'. Hør 'Lemon Tree' og ikke mindst 'Valencia' og kom i et humør, hvor man får lyst til at tilbringe et par timer i siestaen med en Tinto Verano eller tre. Organisk musik med strygere, fløjter, trommer og guitarer. Lyden af træ og teaktræs møbler.

Jeg kunne da forestille mig at dyrke albummet i siestaen i mit elskede Monda i Andalusien. Efter at have indtaget et par tapas på Bar del Sur kunne jeg sagtens høre 'El Turista' et par gange mens jeg måske drak en flaske kold knastør Fino og læste i en bog. Det kunne sagtens være 'Kafka på stranden' af japanske Haruki Murakami. Har nu læst en del af hans mageløse romaner, hvor det iøvrigt vrimler med musikreferencer. Har holdt mest af 'Norwegian wood' men er nu kommet til hans seneste om Kafka Tamura, og den indtager i min optik pladsen som den bedste. Har netop ledt efter den meget omtalte Beethoven trio - Opus 97 i Bdur med Rubinstein, Jasha Heifetz og Emanuel Feurmann og fundet den. Den glæder jeg mig meget til at dyrke. Netop deres indspilning af trioen spiller en stor rolle i romanen. Men i varmen og ovenpå Finoen ville jeg nok læse et par sider og så sætte Bros 'Balladeering' og den drømmeagtige musik på og forsvinde ind i en parallel verden, som den der ofte findes i Murakamis romaner.

Karl-Erik Pedersen
Fredensvang Søndag kl. 21:13 (og ikke et ord om superliga start)