Så kan du høre åbneren fra det kommende album PÅ DANSK. Jeg har tidligere nævnt sangen i et blogindlæg.
Den hedder DEN RETTE VEJ.
Er der overhovedet nogen, der følger den? Vi gør i hvert fald ikke her i Naked Fish. Vores vej er fyldt med sving, kurver, sideveje, detours, vildfarelser, omveje og vildspor. Men er det disse omdirigeringer væk fra den rette vej, der får det hele til at hænge sammen? Livets kit? Tilværelsens fugemasse? Hvis man stopper op begynder tvivlen måske at gnave: hvad laver jeg her, hvad er det der sker?
På denne indspilning fik vi hjælp af Rikke Mach, som virkelig kan få et omkvæd til at løfte sig med sin fantastiske stemme. Hun er også med på en anden sang på albummet, nemlig duetten STILLER SKARPT. Senere vil vi præsentere dig for en anden fantastisk sangerinde, for der er nemlig endnu en duet på albummet. Men mere om det senere. Længere nede i et andet indlæg kan du læse teksten.
www.myspace.com/nakedfishdk
lørdag den 24. april 2010
søndag den 18. april 2010
MASTEREN OG BANKBOKSEN
God eftermiddag
Fik jeg egentlig skrevet om bankboksen og masteren? Jeg skrev for at par uger siden, at jeg ville.
Masteren til det kommende NAKED FISH album ’På dansk’ har ligget godt gemt af vejen i min bankboks under en bank her i Århus. Nu er det jo ikke sådan, at jeg frekventerer boksen i tide og utide. Har ingen juveler eller andet, jeg skal holde øje med. Så jeg glemmer proceduren fra gang til gang.
Man har en kode, et plastickort og….en nøgle. Min bankboks er i øvrigt meget moderne. Der findes kun 2 af slagsen her i landet. Et lukket rum med tastaturer og en boks, som kommer op automatisk langt nede fra den århusianske undergrund. Lidt Mission Impossible-agtigt. Og det var det også ved at blive, da jeg skulle hente masteren, for at overgive den til de gode mennesker hos AIR PLAY SONY DADC DENMARK (meget mundret, ikke!), så de kunne sende den til Østrig, hvor den er blevet mangfoldiggjort (minder mig om at jeg lige skal checke, om de ved en fejl har kommet Hansi Hinterseer på i stedet!!! Eneste formildende omstændighed ville da være, at vi i så fald ville være nummer 1 på hitlisten).
Nøglen for pokker!!! Hvor var den? Kode og kort havde jeg endelig fået styr på. Måtte til sidst efter flere dages søgning hid og did her i huset ringe til banken. ’Har du smidt nøglen væk?’ jeg kunne høre på det bebrejdende tonefald, at det blev der ikke set på med milde øjne. Et tonefald jeg også har hørt på svensk for et par måneder siden, da jeg skulle forklare, at jeg havde mistet 2 skikort. Det kostede imidlertid kun 100 svenske at få 2 nye. Ingenting ved siden af de 1000 danske kroner, jeg måtte ryste op med, hvis jeg ikke fandt nøglen til bankboksen. Der skulle nemlig bestilles en låsesmed, som så skulle bore boksen op, hvor den uvurderlige Naked Fish musik lå. Intetanende og trygt henslumrende.
Tonefaldet på både dansk og svensk efterlod mig ikke i tvivl om, at jeg dog var en fuldstændig umulig klovn. Well…det måtte jeg jo nok give dem ret i. Klovnagtig opførsel af den mest latterlige. Hvordan kan man miste 2 (!!!) skikort? Og en vigtig nøgle?
Nå, men i fredags var jeg så inde hos Lars Alsing i AIR PLAY SONY for at hente et par eks. af det nye album. Og jeg sidder netop og kigger på det nu, mens jeg skriver. Og så er du selvfølgelig overordentligt spændt på, om jeg måtte slippe de 1000kr og lade en ivrig låsesmed komme til.
Kan ikke huske, hvad jeg skulle med Daniel Boorstin’s store bog om skabere af hverdagskunsten DE STORE SKABERE, men hvorom alting er så faldt nøglen ud af bogen, da jeg tog den ud af reolen. Der havde jeg altså i juni måned sidste år i en totalt anfald af storheds vanvid gemt nøglen (Hr. tyveknægt, som naturligvis læser denne blog! Den ligger der ikke længere). Måske førte nøglen mig til bogen i sin tid. Det valgte jeg at tro, da jeg lettet kunne aflyse låsesmeden, og i en mail triumferende fortælle banken, at jeg havde fundet nøglen. Det var jo en slags oprejsning. Fra at ha’ været en klovn kunne jeg nu mærket suset fra ’De store skabere’.
Skikortene!!! Dem taler vi ikke mere om.
Fortsat god søndag.
Fik jeg egentlig skrevet om bankboksen og masteren? Jeg skrev for at par uger siden, at jeg ville.
Masteren til det kommende NAKED FISH album ’På dansk’ har ligget godt gemt af vejen i min bankboks under en bank her i Århus. Nu er det jo ikke sådan, at jeg frekventerer boksen i tide og utide. Har ingen juveler eller andet, jeg skal holde øje med. Så jeg glemmer proceduren fra gang til gang.
Man har en kode, et plastickort og….en nøgle. Min bankboks er i øvrigt meget moderne. Der findes kun 2 af slagsen her i landet. Et lukket rum med tastaturer og en boks, som kommer op automatisk langt nede fra den århusianske undergrund. Lidt Mission Impossible-agtigt. Og det var det også ved at blive, da jeg skulle hente masteren, for at overgive den til de gode mennesker hos AIR PLAY SONY DADC DENMARK (meget mundret, ikke!), så de kunne sende den til Østrig, hvor den er blevet mangfoldiggjort (minder mig om at jeg lige skal checke, om de ved en fejl har kommet Hansi Hinterseer på i stedet!!! Eneste formildende omstændighed ville da være, at vi i så fald ville være nummer 1 på hitlisten).
Nøglen for pokker!!! Hvor var den? Kode og kort havde jeg endelig fået styr på. Måtte til sidst efter flere dages søgning hid og did her i huset ringe til banken. ’Har du smidt nøglen væk?’ jeg kunne høre på det bebrejdende tonefald, at det blev der ikke set på med milde øjne. Et tonefald jeg også har hørt på svensk for et par måneder siden, da jeg skulle forklare, at jeg havde mistet 2 skikort. Det kostede imidlertid kun 100 svenske at få 2 nye. Ingenting ved siden af de 1000 danske kroner, jeg måtte ryste op med, hvis jeg ikke fandt nøglen til bankboksen. Der skulle nemlig bestilles en låsesmed, som så skulle bore boksen op, hvor den uvurderlige Naked Fish musik lå. Intetanende og trygt henslumrende.
Tonefaldet på både dansk og svensk efterlod mig ikke i tvivl om, at jeg dog var en fuldstændig umulig klovn. Well…det måtte jeg jo nok give dem ret i. Klovnagtig opførsel af den mest latterlige. Hvordan kan man miste 2 (!!!) skikort? Og en vigtig nøgle?
Nå, men i fredags var jeg så inde hos Lars Alsing i AIR PLAY SONY for at hente et par eks. af det nye album. Og jeg sidder netop og kigger på det nu, mens jeg skriver. Og så er du selvfølgelig overordentligt spændt på, om jeg måtte slippe de 1000kr og lade en ivrig låsesmed komme til.
Kan ikke huske, hvad jeg skulle med Daniel Boorstin’s store bog om skabere af hverdagskunsten DE STORE SKABERE, men hvorom alting er så faldt nøglen ud af bogen, da jeg tog den ud af reolen. Der havde jeg altså i juni måned sidste år i en totalt anfald af storheds vanvid gemt nøglen (Hr. tyveknægt, som naturligvis læser denne blog! Den ligger der ikke længere). Måske førte nøglen mig til bogen i sin tid. Det valgte jeg at tro, da jeg lettet kunne aflyse låsesmeden, og i en mail triumferende fortælle banken, at jeg havde fundet nøglen. Det var jo en slags oprejsning. Fra at ha’ været en klovn kunne jeg nu mærket suset fra ’De store skabere’.
Skikortene!!! Dem taler vi ikke mere om.
Fortsat god søndag.
onsdag den 7. april 2010
DRAMA
Sang nummer 2 på det kommende album hedder DRAMADRONNING.
I en mindre by et sted i Danmark bor et par, som lever livet for åbent tæppe. De skændes så det brager alle ugens hverdage. De gør det så højlydt, at alle kan høre og se det. Måske ophidser opmærksomheden dem endnu mere.
Folk i byen har deres egen doku-soap, de kan følge med i og tale om, når de mødes henne i Brugsen. De behøver ikke store teaterproduktioner eller manuskripter af Strindberg eller Bergman.
Heldigvis er det ikke en tragedie men hverdagens drama, hvor parret bruger de 5 hverdage til at nå klimaks og forenes i weekendens store finale.
På indspilningen, som var den sidste bandet lavede, blir der spillet indædt og veloplagt ikke mindst af rytmegruppen med Jakobs magtfulde baslinjer under Michaels swingende trommespil. Og så må man ikke glemme noget så sjældent som en fantastisk slideguitarsolo af Janus.
DRAMADRONNING
(Musik og tekst: Karl-Erik Pedersen)
de levede som hund og kat
råbte højt og gjorde ved
og alle folk i byen vidste alt
om hvad der foregik
bag den grønne ligusterhæk
i et helt almindeligt gulstens hus
kunne alt gå op i flammer
når hun så rødt
dramadronning hun var dramadronning
og han var konge af den dårligste undskyldning
de laved’ hver dag om til teater
der var Strindbergske scener fra morgen til kväll
tallerkenerne blev kastet
allerede mandag eftermiddag
når han var kommet med
ugens allerførste søgte forklaring
de gennemspillede scenerne
om og om og om og om igen
publikum gik aldrig
skuffede hjem
dramadronning.........
der blev råbt og der blev skreget
helt igennem hele ugen
men når det så blev weekend
var det blomsterne der kom frem
der blev bandet og leget med ild
fra mandag hen til fredag
men det endte alligevel med forlig
og et kæmpe festfyrværkeri
dramadronning.........
JANUS BECHMANN:
e-guitar, slide guitar
ULRIK BUST:
keys, mellotron, programmering
KARL-ERIK PEDERSEN:
vokal, a-guitar, e-guitar, slide guitar, keys, klokkespil
MICHAEL FRIIS:
trommer
JAKOB OTTESEN:
bas
I en mindre by et sted i Danmark bor et par, som lever livet for åbent tæppe. De skændes så det brager alle ugens hverdage. De gør det så højlydt, at alle kan høre og se det. Måske ophidser opmærksomheden dem endnu mere.
Folk i byen har deres egen doku-soap, de kan følge med i og tale om, når de mødes henne i Brugsen. De behøver ikke store teaterproduktioner eller manuskripter af Strindberg eller Bergman.
Heldigvis er det ikke en tragedie men hverdagens drama, hvor parret bruger de 5 hverdage til at nå klimaks og forenes i weekendens store finale.
På indspilningen, som var den sidste bandet lavede, blir der spillet indædt og veloplagt ikke mindst af rytmegruppen med Jakobs magtfulde baslinjer under Michaels swingende trommespil. Og så må man ikke glemme noget så sjældent som en fantastisk slideguitarsolo af Janus.
DRAMADRONNING
(Musik og tekst: Karl-Erik Pedersen)
de levede som hund og kat
råbte højt og gjorde ved
og alle folk i byen vidste alt
om hvad der foregik
bag den grønne ligusterhæk
i et helt almindeligt gulstens hus
kunne alt gå op i flammer
når hun så rødt
dramadronning hun var dramadronning
og han var konge af den dårligste undskyldning
de laved’ hver dag om til teater
der var Strindbergske scener fra morgen til kväll
tallerkenerne blev kastet
allerede mandag eftermiddag
når han var kommet med
ugens allerførste søgte forklaring
de gennemspillede scenerne
om og om og om og om igen
publikum gik aldrig
skuffede hjem
dramadronning.........
der blev råbt og der blev skreget
helt igennem hele ugen
men når det så blev weekend
var det blomsterne der kom frem
der blev bandet og leget med ild
fra mandag hen til fredag
men det endte alligevel med forlig
og et kæmpe festfyrværkeri
dramadronning.........
JANUS BECHMANN:
e-guitar, slide guitar
ULRIK BUST:
keys, mellotron, programmering
KARL-ERIK PEDERSEN:
vokal, a-guitar, e-guitar, slide guitar, keys, klokkespil
MICHAEL FRIIS:
trommer
JAKOB OTTESEN:
bas
fredag den 2. april 2010
BLÅBÆR MUFFIN
Den anden dag fulgtes jeg med min yngste datter på 8 år. Hun havde fået en lækker muffin med blåbær. Det skulle blive en sand himmerigsmundfuld, som hun forventningsfuld satte tænderne i. Jeg kunne straks se på hendes øjne, at fuglene sang kraftigere og vintergæk og erantis voksede en centimeter, for forventningerne blev i den grad indfriet. Foråret sprang simpelthen ud inden i hende.
For mig var øjeblikket formodentlig lige så fantastisk, som det var for hende. Der var bare to forskellige årsager til glæden. For hende var det nydelsen af at sætte tænderne i den lækre blåbærmuffin, og for mig var det selvfølgelig glæden over at se hende nyde blåbær og forår.
Det fik hende til at åbne munden for at fortælle om den skønne oplevelse. Og sikke en mund hun havde fået som ekstra gevinst. Blå af bær. Sikke et syn. Det fik vi meget sjov ud af at tale om. Hun havde fået blåbærmund. Kunne man ha' blåbærøjne? Og hvor hurtigt kan du sige blåbærblå? Hov...det lød jo godt. Hvad med: 'hendes øjne blev blåbærblå'? Hvor hurtigt kunne man sige det? Det lød endnu bedre. Det måtte der laves en sang om.
Og sangen er netop blevet færdig for en time siden, her på den langfredag. I min barndom var alt lukket. Senere da jeg begyndte at spille jobs, måtte man først spille efter midnat. Og biograferne var lukkede. Sådan er det ikke længere. Selvom det er årets mest hellige dag.
Her får du sangen, som er så ny, at blækket end ikke er helt tørt. Så watch out hvis du sætter en finger på. Den er så ny, at jeg endnu ikke har indspillet den, så det er med en vis risiko at offentliggøre den her. Dels er den ikke prøvet af, så der kan være fejl i den, dels kan du jo stjæle den. Nu ved jeg imidlertid at du er et regelret og retskaffent menneske, som aldrig ville kunne finde på den slags. Så jeg løber risikoen.
Musikken under teksten, som du må høre en anden gang blev til i et sommerhus ved Ebeltoft for 2-3 år siden i en periode, hvor jeg spillede meget fingerspil på guitaren. Så på computeren ligger der 5-6 ideer med udgangspunkt i g-strengen som alle er fjerne fætre og kusiner til Paul McCartneys sang 'Blackbird' som er blevet til på samme måde. Der er dog ingen ligheder.
Jeg indspillede et par guitarspor og var så ved at indspille noget bas, da jeg begyndte at spille melodi på bassen. Det lød godt, så det er på bassen melodien er blevet til. Det er utraditionelt. Og på den måde blev der sendt endnu en skjult hilsen til Sir Paul. Han var nemlig banebrydende mht. basspil og navnlig melodiøst basspil. 'Skjult' fordi bassen har måttet vige til fordel for vokalen, da en bas ikke rigtigt kan formidle en tekst, som tager sit udspring i en blåbær muffin.
BLÅBÆRBLÅ
Hun vented' på ham i porten
samme tid hver eneste dag
hun ku' mærke sit hjerte slå
hurtigt var han væk igen
hendes øjne blev blåbærblå
hver gang hun så ham komme og gå
hun talte hvert et blåt sekund
resten af dagen gjorde ondt
et flygtigt glimt et kort øjeblik
syv skridt og så var han væk
hendes øjne blev...
årene er gået med tiden
hun tænker stadig på ham
hendes øjne blir blåbærblå
selv efter alle de år
når timen blir mørkeblå
resten af dagen gør stadig ondt
hendes øjne blev...
For mig var øjeblikket formodentlig lige så fantastisk, som det var for hende. Der var bare to forskellige årsager til glæden. For hende var det nydelsen af at sætte tænderne i den lækre blåbærmuffin, og for mig var det selvfølgelig glæden over at se hende nyde blåbær og forår.
Det fik hende til at åbne munden for at fortælle om den skønne oplevelse. Og sikke en mund hun havde fået som ekstra gevinst. Blå af bær. Sikke et syn. Det fik vi meget sjov ud af at tale om. Hun havde fået blåbærmund. Kunne man ha' blåbærøjne? Og hvor hurtigt kan du sige blåbærblå? Hov...det lød jo godt. Hvad med: 'hendes øjne blev blåbærblå'? Hvor hurtigt kunne man sige det? Det lød endnu bedre. Det måtte der laves en sang om.
Og sangen er netop blevet færdig for en time siden, her på den langfredag. I min barndom var alt lukket. Senere da jeg begyndte at spille jobs, måtte man først spille efter midnat. Og biograferne var lukkede. Sådan er det ikke længere. Selvom det er årets mest hellige dag.
Her får du sangen, som er så ny, at blækket end ikke er helt tørt. Så watch out hvis du sætter en finger på. Den er så ny, at jeg endnu ikke har indspillet den, så det er med en vis risiko at offentliggøre den her. Dels er den ikke prøvet af, så der kan være fejl i den, dels kan du jo stjæle den. Nu ved jeg imidlertid at du er et regelret og retskaffent menneske, som aldrig ville kunne finde på den slags. Så jeg løber risikoen.
Musikken under teksten, som du må høre en anden gang blev til i et sommerhus ved Ebeltoft for 2-3 år siden i en periode, hvor jeg spillede meget fingerspil på guitaren. Så på computeren ligger der 5-6 ideer med udgangspunkt i g-strengen som alle er fjerne fætre og kusiner til Paul McCartneys sang 'Blackbird' som er blevet til på samme måde. Der er dog ingen ligheder.
Jeg indspillede et par guitarspor og var så ved at indspille noget bas, da jeg begyndte at spille melodi på bassen. Det lød godt, så det er på bassen melodien er blevet til. Det er utraditionelt. Og på den måde blev der sendt endnu en skjult hilsen til Sir Paul. Han var nemlig banebrydende mht. basspil og navnlig melodiøst basspil. 'Skjult' fordi bassen har måttet vige til fordel for vokalen, da en bas ikke rigtigt kan formidle en tekst, som tager sit udspring i en blåbær muffin.
BLÅBÆRBLÅ
Hun vented' på ham i porten
samme tid hver eneste dag
hun ku' mærke sit hjerte slå
hurtigt var han væk igen
hendes øjne blev blåbærblå
hver gang hun så ham komme og gå
hun talte hvert et blåt sekund
resten af dagen gjorde ondt
et flygtigt glimt et kort øjeblik
syv skridt og så var han væk
hendes øjne blev...
årene er gået med tiden
hun tænker stadig på ham
hendes øjne blir blåbærblå
selv efter alle de år
når timen blir mørkeblå
resten af dagen gør stadig ondt
hendes øjne blev...
Abonner på:
Opslag (Atom)